Historien om alting – kort fortalt

Description

Historien om alting – kort fortalt er en original, begavet og tilgængelig beretning om mænds og kvinders plads i et univers af kønsforskelle, sjæl og ånd.

Ken Wilber betragter evolutionen som den udfoldede manifestation af ånd: Fra materiale til liv til sind til de højere stadier af spiritual bevidsthed, hvor ånd er bevidst om sig selv. På hvert stadig er der mønstre, der går igen. Ved at betragte mønstrene kan vi skaffe os viden om verdens nuværende vanskeligheder og om den retning, vi er nødt til at bevæge os i, for at en positiv global forvandling kan blive til virkelighed.

Wilber giver os en række rammende og usædvanlige synspunkter om de emner, som interesserer os alle og skaber kontroverser omkring kønsrollemønstre, frigørelsesbevægelser, multikulturelle samfund, økologi og miljøetik samt konflikten mellem verdslige og verdensfjerne veje til det spirituelle. Resultatet er en berigende og livsbekræftende rejse gennem kosmos i selskab med en af vor tids største tænkere.

Ken Wilber – psykolog og filosof – er en af vor tids mest vidtspændende tænkere. Han skrev sin første bog som 23 årig og har siden udviklet sit forfatterskab med mere end 20 bøger. Han er grundlæggeren af The Integral Institute – en tænketank for studier af integral teori og praksis, som fungerer gennem lokale og online fælleskaber som fx. Integral Naked, Integral University Network, Integral training og Integral Spiritual Center.